En familiegård i idylliske landlige omgivelser nær København
Familiegård i idylliske omgivelser
Slide 1
Naturpleje
På Åmarksgård laver vi naturpleje med heste i Trylleskoven, der ligger i det nordlige Solrød. Trylleskovsområdet er Solrød Kommunes mest diverse og værdifulde natur. Trylleskoven huser den eneste forekomst af argusblåfugl på Midtsjælland og den sidste lynghede på strækningen København-Køge.
På Åmarksgård bor 3 generationer af familien Fagerstrand Lindemark
Åmarksgård ligger i Jersie ved Køge Bugt og danner rammen om livet for 3 generationer af Familien Lindemark Fagerstrand og en masse dyr.
Åmarksgård driver 45 hektar økologisk ager- og skovbrug
Slide 3
På Åmarksgård dyrker vi økologisk korn
Vi har ca. 35 hektar økologisk landbrugsjord, som vi dyrker med kornafgrøder. Derudover har vi 7 hektar fredskov og et par engarealer med beskyttet natur.
I maj 2021 plantede vi knap 7 hektar fredskov med hjemmehørende træer. Nyplantet skov forbedrer vandmiljøet ved at reducere udledningen af kvælstof til søer, fjorde og/eller indre farvande, den binder kulstof (CO2), beskytter drikkevandsressourcerne og så har skov bare stor rekreativ værdi for mennesker.
Åmarksgård I/S driver 45 hektar økologisk ager- og skovbrug under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Bedriften har modtaget Økologisk Arealtilskud til at omlægge og drive bedriftens landbrugsarealer økologisk. Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljøet og biodiversitet. Tilskuddet har medført, at bedriften har været i stand til at opretholde en økologisk jordbrugsproduktion på bedriftens landbrugsarealer og sælge økologisk producerede fødevarer.